Skal du have din hjemmeside søgeoptimeret?
Du ved sikkert allerede godt, at du forsømmer firmaets hjemmeside min søgeoptimering. Men hverdagen, kunderne og det at holde styr på firmaet, tager al din tid. Men lige som du overlader dit regnskab til revisoren, så sæt en professionel til at tage sig af at udvikle nyt indhold, optimere på det indhold I allerede har og sørge for, at I bliver mere synlige i søgeresultaterne. For i dag er det der kunderne finder jer!
Der var en gang, hvor du var nødt til at have en annonce på de gule sider i telefonbogen, for at være sikker på, at nuværende og kommende kunder kunne finde dig. Den tid er forbi. I dag finder kunderne dig på nettet og de er blevet mere kræsne med, hvem de vælger. For nettet gør det nemt at undersøge deres muligheder. De er heller ikke længere begrænset af, hvem de kan finde i den lokale telefonbog.
Det gælder om at være med i toppen
Desværre bladrer kunderne ikke særligt langt, når de skal finde en håndværker eller en anden leverandør af serviceydelser. Kan de ikke finde dig på den første side i søgeresultaterne enten når de søger lokalt eller mere generelt – ja, så finder de ikke jer, men jeres konkurrenter.
Derfor er det vigtigt, at du kommer så højt op i søgeresultaterne, når folk søger på produkter, tjenesteydelser eller andre emner, som jeres firma beskæftiger sig med. Ja, faktisk skal jeres hjemmeside helst ligge i top 3 for jeres vigtigste søgeord – eller i hvert fald på den første side.
Det kræver en målrettet, stabil indsats
Det kræver at du har en plan, gør en målrettet indsats og løbende holder siden opdateret og optimeret i henhold til Googles regler og anvisninger. For Google er gladest for opdateret indhold og sider, hvor der sker noget nyt hele tiden – og det giver også et bedre grundlag for din øvrige online markedsføring.
En anden vigtig parameter som Google lægger stor vægt på, er, at der er andre, helst respektable hjemmesider, der linker til jer. Et link eller tre fra et af jeres branches vigtigste online medier og regelmæssige nye link fra andre velrenommerede hjemmesider, er vigtige point til en god placering i søgeresultaterne.
Google er blevet sværere at ”narre”
Kan Google derimod se, at mange af jeres links kommer fra sider, hvor det ser ud som om, I har betalt for at få link fra, slår de hårdt ned. Det samme sker, hvis de på anden måde mener at kunne registrere, at der er fiflet med jeres indhold og dets placering, for at hjælpe jer højere op i søgeresultaterne.
Den slags er Google blevet rigtig gode til at opdage. Samtidig har de anlagt et mere holistisk syn på de enkelte hjemmesider, hvor de laver en samlet afvejning af alle de mange forskellige parametre, de bedømmer siden på, når den skal indplaceres i søgeresultaterne.
Der er ingen lette genveje eller smarte trick til at overhale konkurrenterne med. Det hele skal se godt ud i Googles optik, for at I opnår de bedst mulige placeringer. Dem der påstår andet, aner ikke hvad de taler om eller forsøger at narre penge fra jer – for Google er der ingen, der kan narre i dag. I hvert fald ikke på sigt.
Det tager tid at opnå de gode placeringer i søgeresultaterne
Så det kræver tålmodighed, vedholdenhed og tager tid, at få jeres hjemmeside til at ranke højt. Men det er der sjældent tid til i hverdagen. For ud over tiden til at udføre arbejdet, kræver det også, at du bruger en masse tid på at holde dig opdateret med, hvordan du sikrer dig mod, at Google fortolker dit arbejde på hjemmesiden som et forsøg på at snyde jer til bedre placeringer i søgeresultaterne.
Det svarer lidt til, hvis du lavede dit regnskab selv. Ikke alene tager det tid at bogføre, det kræver også, at du bruger tid på at sætte dig ind i skattelovgivningen, fradragsregler og hvad der nu ellers findes af finurligheder på den kant.
Brug os som din hjemmesides ”revisor”
Men det lader du jo også din revisor om. Så kan du koncentrere dig om at lave det, du tjener dine penge på. Det samme kunne du gøre med din hjemmeside. Så slipper du både for at gå og stresse over, at du ikke får gjort noget ved den og får samtidig professionelle kræfter til at stå for det, så du ikke risikerer at gøre noget, Google misforstår eller som på anden måde får sendt dine sider ud af den vigtige første side i søgeresultaterne.
Prismæssigt koster det ikke mere end du bruger på revisor hver måned – naturligvis set i forhold til dit firmas størrelse. Vi har nemlig stykket nogle rigtig gode pakker sammen, hvor du får rigtigt meget indhold og optimering for pengene. Faktisk så meget, at mange af vores konkurrenter ryster lidt på hovedet af os.
Hvad får du for pengene?
Uanset hvor lille eller stor en pakke du vælger, starter vi med i samarbejde med jer at lægge en strategi for din hjemmeside og vælger hvilke søgeord, den skal optimeres for. Antallet af søgeord stiger, jo større pakke du vælger.
Herefter opsætter vi en overvågning af de pågældende søgeord, så både vi og I kan se, hvordan de klarer sig i søgeresultaterne. Det får du en rapport på med den hyppighed, der gælder for den pakke, du har valgt.
Er der ikke allerede oprettet en Google Analytics-konto til siden, opretter vi den. Kontoen er gratis og ved hjælp af de data, vi kan indsamle med Analytics, kan vi sætte mere målrettet ind med vores optimering. Vi opsætter også en Google My Business-konto – hvis det ikke er gjort. Så kommer I til at stå stærkere i de lokale søgninger.
Vi optimerer på indholdet
Dernæst går vi i gang med at optimere på siden. Vi gennemgår den ikke fra ende til anden hver måned, men vi udvælger en sektion eller anden logisk opdeling hver måned og arbejder på de sider, der ligger i den. Her gennemgår og optimerer vi på:
-
- Sidens meta data: Title og meta description
- Overskrift (H1) og mellemrubrikker (H2)
- Billeder, billednavne og Alt-tags
- Døde links og sider, der ikke er aktuelle længere
Vi udvikler nyt indhold
Vi optimerer også på hjemmesidens indhold, dens artikler og produkter. Her skriver vi mere indhold, hvis det giver mening for at give jer bedre placeringer i søgeresultaterne. Alt sammen naturligvis koordineret med jer, så vi ikke får skrevet noget sludder eller noget, I ikke kan stå inde for.
Køber I en af de større pakker, udvikler vi også en fast række blogindlæg hver måned i samarbejde med jer. Vores tekstforfattere interviewer jer og skriver på baggrund af dette nogle gode og seriøse blogindlæg, der målrettet tiltrækker, fastholder og konverterer læsere til nye kunder i jeres forretning.
Vi sørger for gode kvalitetslink
Vi arbejder også målrettet på at udvikle godt og seriøst indhold, der kan blive udgivet på de vigtigste online medier i jeres branche og andre websites med relation til jeres fagområde. Vi bruger kun de websites, der giver sikre links og som Google ikke senere kan skyde jer noget i skoene for.
På den måde udbredes kendskabet til jeres forretning og I får hele tiden nye links fra kvalitetssites, som er så vigtige for jeres placering i søgeresultaterne.
Komplet konkurrentanalyse og SEO-rapport
Vores Pro-pakker indeholder også en konkurrentanalyse, der fortæller noget om, hvordan I klarer jer i forhold til konkurrenterne på nettet. De to største Pro-pakker indeholder endvidere en komplet SEO-rapport hver måned, der giver et overbliksbillede af, hvor jeres hjemmeside befinder sig og kommer med anbefalinger til, hvor indsatsen skal lægges hen over de kommende måneder.
Ordentligt SEO-arbejde tager tid
Som du kan se, får I rigtigt meget arbejde for pengene. Samtidig stiller vi os ikke op som visse af vores konkurrenter og lover resultater i løbet af nul komma fem. For det sker ikke. Google ser som allerede nævnt på helhedsindtrykket og gør det over tid. Det vil sige, at du bliver belønnet for hele tiden at opdatere og udvikle på siden. Men dels skal Google først registrere udviklingen og dels skal Google bruge tid på at skabe sig et totalt overblik over både selve hjemmesidens udvikling og hvem der linker til jer med videre.
Derfor er der også en minimums bindingsperiode på alle vores pakker på minimum et halvt år. For oftest går der fra 3 til 6 måneder, før du kan se det fulde udbytte af det arbejde, der bliver lagt i jeres hjemmeside. Samtidig kræver det, at der bliver ved med at blive arbejdet med sidens indhold. Så det nytter ikke, bare at gøre noget i en måneds tid eller to og så vente på gevinsten.
Ordentligt SEO-arbejde kræver planlægning og god forberedelse
En anden vigtig forudsætning for ordentligt SEO-arbejde er en god og velgennemtænkt strategi og en god plan. Det kræver et større analysearbejde – afhængig af jeres hjemmesides størrelse. Derfor tager vi også et opstartsgebyr, der svarer til det forarbejde, der er nødvendigt for et site af netop jeres størrelse.
Resultatet bliver den plan, som vi – efter at have afstemt den med jer – går frem efter i det SEO- og indholdsarbejde, vi udfører for jer fremadrettet. I forbindelse med forlængelse af aftalen, reviderer vi planen ud fra de resultater, vi har opnået hen over det forløbne halve år. Men det skal I naturligvis ikke betale for.
Hvad koster vores SEO-pakker?
Du kan få et overblik vores SEO-pakker her. Her er det nemt at se forskellen på de forskellige pakker og hvad og hvor meget de helt konkret indeholder.
Prisen på hver enkelt pakke finder du under listen over hvad de indeholder. Umiddelbart under prisen kan du tilmelde dit firma til den pakke, der passer bedst til jer. Du bliver ikke opkrævet penge under tilmeldingsprocessen.
Vi kan også skræddersy den løsning, I har brug for
Vi tilbyder også en række udvidelsespakker, hvor vi bl.a. også tager os af jeres markedsføring på de sociale medier, udvikler og vedligeholder jeres content marketing strategi – og skaber indholdet til den – eller fast udvikler nye produkttekster, hver gang I får nye produkter. Mulighederne er mange og vi kan altid skræddersy en løsning, der passer netop til jeres virksomheds behov.
Har du ønsker, spørgsmål eller andet, du gerne vil vende med os, så giv os et ring eller send os en mail. Vi sidder klar og glæder os til at give jer en byroco-oplevelse og større synlighed i søgeresultaterne og på nettet generelt.
Sønderborg
Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg