fbpx
Vælg en side

Shopping igennem Google

Som med alt muligt andet, sker de nye ting oftest over there på den anden side af dammen. Lige nu tester Google således en helt ny shopping-oplevelse af, der for alvor vil ændre den måde, vi søger inspiration på, når vi f.eks. skal finde den nye kjole til festen, smart ekstraudstyr til bilen og ny sofa til stuen.

Antallet af shoppere, der bruger mobilen til deres digitale indkøbstur er støt stigende. I USA kommer 34 % af alle salg i webshops således fra mobilen og tallet er støt stigende. Således også herhjemme, dog endnu med en noget mindre andel af det samlede salg. Men det varer ikke ved. For som med alt andet, er vi kun få skridt efter udviklingen i USA – især på den digitale front.

Google tænker kreativt

Det øgede antal køb fra mobilen er lige vand på Googles mølle. De sidder tungt på søgninger på mobilen. Så hvad er vel mere indlysende, end at give alverdens shopaholics nogle nye spændende værktøjer, der kan lokke endnu flere betalte klik ud af online shopperne.

Det har fået Google til at lancere en helt masse nye muligheder for indkøbslystne Googlere. De fleste er endnu kun implementeret på det amerikanske og visse af de andre større markeder, men forventes lanceret herhjemme inden for det kommende halve års tid – eller før.

I sommer lancerede Google således en helt ny søgeoplevelse, når folk skulle søge efter flybilletter og hotelophold på nettet. Den går direkte i clinch med de mange rejsesøgemaskiner, da den både viser en oversigt over de billigste flyrejser og de billigste hoteller på den destination, du har søgt på.

Ja, det vil sige, den viser naturligvis kun de billigste rejser og hoteller fra de firmaer, der har oprettet Google Shopping-annoncer for de pågældende destinationer. Derved skummer Google fløden fra de mange rejsesøgemaskiner ved at præsentere deres resultater i en lige så brugervenlig løsning som rejsesøgemaskinerne tilbyder. Men det er en helt anden snak, der ikke er emnet for den her blogartikel.

Flere muligheder for at konfigurere din søgning

Allerede i foråret lancerede Google muligheden for at konfigurere dine produktsøgninger yderligere, ved at tilbyde en række klikbare tags. Dem kan du bruge til nemt at indskrænke billedsøgninger på mobilen til f.eks. kun at vise de produkter, der har den farve, du var interesseret i eller ligger inden for et bestemt prisleje.

Afgrænsningen gælder naturligvis også for de Google Shopping annoncer, der vises øverst i billedsøgningen. Samtidig kan du rulle frem og tilbage i de viste Google Shopping-annoncer, hvilket er meget nemmere end at scrolle på mobilen. Og scrolle det bliver du nødt til for at se billedsøgeresultaterne.

Inspirationssider

Nu skruer Google så endnu mere op for shopping-mulighederne og indfører en helt ny tjeneste, hvor du kan gå på inspiration efter nye produkter. Denne funktion er specielt rettet mod kvinder og fungerer ved, at de viser nogle flotte billeder af forskellige kendisser i moderigtige outfits.

Du kan så klikke på de enkelte beklædningsdele på kendissen og få vist annoncer for enten lige præcis den pågældende kjole, bluse eller sko eller produkter der ligner og har de samme egenskaber.

Det kan hurtigt give inspiration til det næste smarte outfit, der skal indkøbes, når der skal shoppes til den næste store familiefest, ferieturen eller hvad der nu ellers er under opsejling. Igen vises der naturligvis kun Google Shopping-annoncer.

Det vil med garanti koste annoncørerne massevis af klik. For det nye tiltag vil uden tvivl betyde, at folk klikker sig ind på de forskellige annoncer for lige at se nærmere på produkterne, for derefter at hoppe tilbage til inspirationssiden på Google, for at finde flere forslag.

Inspirationssiderne er indført inden for mode i den amerikanske udgave af Google.com under navnet ”Shop the look”. Men vi kan nemt se den overført til andre brancher, ja selv mere maskuline emner som f.eks. ekstraudstyr til bilen eller nyt værktøj. Om og hvornår denne tjeneste kommer her til landet, vides der intet om endnu.

Vil du vide mere om Google Shopping

Tendensen er klar. Vil du have kunder fra mobilen, er du nødt til at se nærmere på Google Shopping. For i takt med at det digitale indkøb flytter fra computeren og over på tablet og mobil, lancerer Google flere og flere nye initiativer på mobilplatformen for deres annoncører. De er med til både at give dem mere salg og slå de konkurrenter, der ikke har fundet vej til Google Shopping endnu.

Så vil du komme før konkurrenterne og sikre dig den største opmærksomhed i søgeresultaterne, skal du i gang med Google Shopping nu. Det kan vi hjælpe dig med hos byro.

Så kontakt os allerede i dag! Så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan give dig en byro-oplevelse med Google Shopping.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939