fbpx
Vælg en side

Effektiv SEO der ikke ødelægger dit budskab

Godt SEO-optimeret indhold er først og fremmest skrevet for mennesker og ikke for søgemaskiner. Det inspirerer, engagerer og besvarer læserens spørgsmål og har en rød tråd, der leder læseren fra ord til ord og afsnit til afsnit.

Der var engang, hvor søgemaskineoptimering (SEO) handlede om at placere søgeordene efter en snedig trylleformular. Det gav frygtelig dårlige tekster, for alle ville hellere ramme en topplacering i søgeresultaterne end skrive tekster, der gav mening for almindelig mennesker.

Efter indførelsen af Googles Panda- og Pinguin-algoritmer er det heldigvis ikke et problem længere. Dårligt indhold bliver straffet, og godt indhold får højere placeringer i søgeresultaterne. Det stiller til gengæld nogle helt nye krav til de tekster og indholdsbeskrivelser (meta descriptions), der anvendes på jeres hjemmeside – samt til længden og mængden af teksterne.

Hvilke ord og fraser er det vigtigt, I kan findes på?

Før I går i gang med at udvikle indhold til jeres hjemmeside, er det en god ide at finde ud af hvilke ord og termer, jeres firma skal findes på i søgemaskinerne. Kender I ordene på forhånd, er det nemmere at lave SEO til alle de tekster, der skal bruges på siden.

Oftest er det ikke nok med enkeltord, da konkurrencen om topplaceringer for et enkeltord oftest er meget højere end for fraser, hvor det pågældende ord indgår. Søg eventuelt hjælp til at finde de mest populære fraser ved hjælp af f.eks. Ûbersuggest eller Keywordtool.

Når I har en liste med ord og fraser, kan I danne jer et overblik over, hvor populære de er ved hjælp af f.eks.Google Keyword Planner. Her kan I finde ud af, hvor mange der søger på dem hver måned, samt få et bud på hvor stor konkurrencen er om en placering øverst i søgeresultaterne.

Går I efter en organisk placering, eller tager I Adwords til hjælp?

Sammenhold nu antallet af søgninger og konkurrencesituationen på de enkelte søgeord og -fraser med jeres prioritering af, hvor vigtigt det er for jeres virksomhed at blive fundet på de enkelte ord og fraser. Bestem jer derefter for, hvorvidt I vil gå efter en organisk placering i søgeresultaterne, eller om I vil købe jer en placering på den første side i søgeresultaterne med Adwords-annoncer.

For at blive fundet fra starten af vælger de fleste at købe Adwords-annoncer, men i takt med at jeres eget indhold begynder at indtage gode placeringer i søgeresultaterne, kan I vælge Adwords-annoncerne for disse søgeord og -fraser fra. En organisk placering i søgeresultaterne giver nemlig væsentlig større troværdighed end en købt.

On-page søgeoptimering

Men hvordan sikrer I jer så, at det indhold I skaber kommer til at indtage en høj placering i søgeresultaterne?

Se det er en videnskab for sig, og oftest er det små marginaler, der afgør hvorvidt det er jeres eller konkurrenternes indhold, der får den eftertragtede topplacering.

Generelt kan I gøre meget for at få en god placering, hvis I sørger for at optimere nedenstående elementer på hver eneste side på jeres hjemmeside. Det kaldes for on-page-optimering:

  • Sidens overskrift er det, der sælger indholdet på siden. Betragt den som en annonce for indholdet på siden. Overskriften skal være sigende, nøjagtig og have et klart call-to-action, så folk klikker på jeres side frem for konkurrenternes. Søgeordet skal indgår i overskriften. Da 80 % af alle besøgende kun læser overskriften, skal det budskab, I ønsker at give den besøgende fremgå klart af overskriften.
  • Sidens mellemrubrikker (kaldes også for H2 efter HTML-koden for næst vigtigste overskrift) opdeler teksten i logiske bidder. Placér søgeordet i mindst én af mellemrubrikkerne for at indikere, at det er dette ord eller denne frase, der er vigtig. De få procent af de besøgende der læser længere end overskriften, skimmer nemlig mellemrubrikkerne først, før de eventuelt bestemmer sig for at læse noget af indholdet. Så sørg for, at mellemrubrikkerne fortæller de vigtigste pointer, og brug mange mellemrubrikker, så læseren får så mange holdepunkter i teksten som muligt.
  • Hvor mange gange søgeordet forekommer i indholdet, har betydning for, hvilket ord eller frase søgemaskinerne mener, siden skal findes på. Sørg altid for, at ordet indgår naturligt i sammenhængen, så det ikke virker malplaceret. Det giver også den bedste læseoplevelse for jeres besøgende og sikrer jer mod, at søgemaskinerne straffer jer for at forsøge at pumpe jeres side op til noget, den ikke er. Hold jer mellem 2 % og aldrig mere end 5 %.
  • Metabeskrivelser eller meta descriptions er den beskrivelse, jeres Content Management System kan sende videre til søgemaskinerne. Metabeskrivelsen består af en overskrift for siden og et kort referat af indholdet. Da der kun er et begrænset antal karakterer til rådighed, er det oftest nødvendigt at omformulere overskriften og være meget præcis med beskrivelsen. Sørg altid for, at søgeordet indgår i både overskrift (titletag) og beskrivelsen.

Men On-page SEO er ikke det eneste, I skal tage højde for, når I udvikler indhold til jeres hjemmeside.

Skab unikt indhold

Intet er nemmere end at kopiere indhold på internettet. For at gøre livet surt for dem der forsøger at planke andres indhold, slår især søgemaskinen Google hårdt ned på indhold, der fremstår som kopieret.

Derfor er det vigtigt, at det indhold I har på hjemmesiden, er unikt og skrevet i jeres eget sprog. Det gælder også produktbeskrivelser. Har I bare kopieret producentens beskrivelse af de produkter, I sælger, har I forringet mulighederne væsentligt for at blive fundet i søgeresultaterne for det pågældende produkt.

Jo længere, jo bedre

Søgemaskinerne måler værdien af jeres viden i antallet af ord, I skriver om jeres søgeord. Jo flere ord I har på siderne, eller jo flere sider I har på hjemmesiden om jeres vigtigste søgeord, jo større eksperter i emnet anser søgemaskinerne jer for at være.

Søgemaskinerne vil helst sende folk hen til den side, hvor der står mest muligt om det emne, der er søgt på, så jo mere og jo længere indhold, I kan samle på siden, jo mere vægt tillægges jeres hjemmeside for det pågældende søgeord.

Få dem til at blive på siden

Men det er ikke nok at få folk ind på jeres hjemmeside. Det tæller nemlig også ned i søgemaskinernes anseelse, hvis folk hurtigt vender tilbage til søgeresultaterne igen, efter de har klikke på linket til jeres side – så fortalte den nok ikke brugeren det, han eller hun havde behov for.

Sørg derfor for, at indholdet giver den besøgende svar på det, vedkommende har søgt på, og giv mulighed for at klikke videre til andet, relevant eller beslægtet indhold om emnet, så de ikke vender tilbage til søgemaskinen igen lige med det samme.

Mål på konverteringen

Har I fået en god placering i søgeresultaterne for nogle af jeres vigtigste søgeord, er der ingen garanti for, at det vedbliver med at være sådan. Konkurrenterne kan pludselig udgive en side, der klarer sig bedre i søgeresultaterne, eller søgemaskinerne kan ændre på deres søgealgoritmer, så I pludselig mister jeres gode placering.

Derfor er det vigtigt hele tiden at følge op på, hvordan jeres hjemmeside klarer sig på de søgeord, I gerne vil findes på. På den måde kan I sikre jeres position og undgår, at konkurrenterne pludselig har overhalet jer i søgeresultaterne.

Få hjælp fra eksperterne til SEO

Synes I SEO lyder indviklet, eller har I brug for teknisk bistand til at optimere jeres hjemmeside, så sidder vores SEO-eksperter klar til at bistå jer med viden og indsigt.

Kontakt os i dag, og få en BYRO-oplevelse!

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939