fbpx
Vælg en side

Så nemt kan du samle inspiration til din FAQ eller blogpost

Både Google og de menneskelige besøgende på din hjemmeside, elsker tekster som giver svar på deres spørgsmål. Og tit kan du finde inspirationen til, hvilke spørgsmål folk stiller, ved at kigge under Folk spørger også om-sektionen i søgeresultaterne. Her kan du med et par klik og et smart plugin til din browser samle tonsvis af inspiration til både FAQ’er og blogindlæg. Lær her, hvordan du gør.

Jo bedre din tekst svarer på de spørgsmål, dine besøgende har, jo længere bliver de på siden. Det er guf for din sides placering i søgeresultaterne. For den kunstige intelligens Google RankBrain holder øje med, hvor længe folk bliver på siden, efter de har klikket ind på den fra et søgeresultat.

Går der længe før de kommer tilbage – eller kommer de slet ikke tilbage – tager RankBrain det som et tegn på, at din side har givet folk svar på det, de søgte efter.

Derfor får den lige et nøk op i søgeresultaterne, næste gang der er nogen, som stiller det samme spørgsmål i en søgning.

Men hvordan finder du ud af, hvad folk spørger om

Jo flere af de spørgsmål folk søger om, som du kan svare på i din artikel, jo mere interessant bliver artiklen – både for menneskelige besøgende og Google.

Men hvordan finder du så ud af, hvad folk spørger om inden for det emne, du skriver om.

Jo, du kan naturligvis bruge et værktøj som SEMRUSH eller Ahrefs til at finde ud af det.

Eller også kan du ganske gratis få det at vide, ved at tjekke Folk spørger også om-sektionen på side 1 i Googles søgeresultater. De viser ofte de beslægtede spørgsmål, som Google får fra dens brugere på det emne, du har søgt efter.

Klik et par gange på spørgsmålene, og få vist endnu flere

Så snart du har klikket på et af de fem spørgsmål, som Google viser som standard i Folk spørger også om-sektionen, dukker der endnu flere spørgsmål op.

Og klikker du flere gange, dukker der endnu flere op.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Efter et stykke tid bliver de spørgsmål, Google foreslår, mere og mere irrelevante i sammenhængen. Der er trods alt grænser for, hvor meget folk kan spørge om inden for et bestemt emne. Derfor plukker Google i tætbeslægtede emner, for at blive ved med at kunne vise nye muligheder.

Så hold øje med, hvad den giver for spørgsmål, og stop med at klikke, når du synes, spørgsmålene bevæger sig væk fra det, du skal skrive om.

Indsaml alle spørgsmålene med endnu et klik

Når du så har fået en ordentlig liste med spørgsmål, er det bare at kopiere dem over i et dokument.

Så har du masser af inspiration til en killer-FAQ. Eller til måske op til flere blogindlæg, som giver svar på et eller flere af de spørgsmål, der er i listen.

Udfordringen er bare, at hvis listen er rigtig lang, kan du nemt komme til at markere en hel masse irrelevant på siden, når den begynder at scrolle.

Her kan du med fordel bruge et lille plugin til din browser, som den gode Kristian Ole Rørbye fra Move Marketing gjorde mig opmærksom på i et opslag på LinkedIn.

Det hedder Scaper og kan hentes til Chrome-browseren lige her.

Når du har installeret det, laver du en søgning på Google, klikker relevante spørgsmål frem i Folk spørger også om-sektionen, og følger du denne fremgangsmåde:

  1. Højreklik på det første spørgsmål, og vælg Scrape similar i genvejsmenuen.
  2. Så åbnes der en Scraper-dialogboks. Her fjerner du [1] i XPath-forespørgslen øverst til venstre i dialogboksen.
  3. Nu klikker du på Scrape-knappen nederst til højre i den samme rude som søgefeltet. Og vupti får du alle spørgsmålene vist i Text-ruden til højre i dialogboksen.
  4. Til sidst klikker du på Copy to clipboard-knappen, og indsætter spørgsmålene i dit Word-dokument. Eller klikker på Export to Google Docs-knappen, for at åbne et nyt dokument med spørgsmålene.

Jamen, jeg får jo kun spørgsmålene med over

Bruger du scraperen på den her måde, får du kun spørgsmålene med over.

Det er perfekt, hvis du skal bruge dem til at skabe en outline over den tekst, du skal skrive. Eller du skal have inspiration til, hvilket blogindlæg og andre tekster du skal skrive. Eller skal give dem videre som inspiration til din tekstforfatter.

På den måde bliver du heller ikke FOR inspireret af de svar, som Google viser fra de websites, de har fundet dem på. Det mindsker risikoen for at ”komme til” at lave duplicate content.

Omvendt kan det være godt med noget inspiration og nogle kilder, som du kan starte din research på.

Så vil du have svarene med over, kan du bare klikke på det første spørgsmål i listen, så det viser svaret, og så gentage processen ovenfor.

Så får du både svar og link til den hjemmeside, hvor det står med over. Det ser sådan ud i Scraper-dialogboksen:

God vind med skriveriet.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939