fbpx
Vælg en side

Undgå straf for link spam fra din Shopify webshop

Har du et ældre tema på din Shopify webshop eller kører din hjemmeside på en ældre WordPress-installation, kan du nemt risikere at få en straf af Google for link spam. Det er dog et forholdsvist nemt problem at fikse. Få opskriften her

14. december 2022 opdaterede Google deres SpamBrain. Det er en af de kunstige intelligenser, som Google har udviklet til at vurdere kvaliteten af de forskellige hjemmesider og webshops på nettet.

SpamBrain er specielt udviklet til at fange links til indekserede sider på din hjemmeside eller webshop, som ikke giver nogen værdi for de besøgende. Det er typisk autogenerede sider, som bliver oprettet af CMS’et på hjemmesiden eller webshopsystemet – eller nogle af de udvidelser, som du har installeret.

Ulempen ved at have den slags sider på din hjemmeside eller webshop er, at Google dels giver hele sitet en straf for det, og dels fjerner indekseringen af dem. Det sidste kan i praksis medføre, at dine sider falder en lille smule i placeringerne i søgeresultaterne.

Så begynder du at opleve uforklarlige fald placeringer i søgeresultaterne, kan det være forklaringen.

Gamle Shopify temaer kan udløse straf for link spam

Har du en Shopify webshop, kan en af kilderne til linkspam findes i temaet. I hvert fald de ældre temaer, som mange stadig anvender.

Vil du se, om temaet på din Shopify webshop potentielt kan give dig straf for link spam, kan du foretage denne søgning på Google:

”inurl:<ditdomæne.tld>/collections/vendors” og se, hvad du får for søgeresultater.

Allerhelst bør du ikke få nogen. Men anvender du et gammelt tema, kan du risikere både at få søgeresultater frem med kinesiske tegn eller underlige Titles som f.eks. ”udp☀️ 网址spk3216.com ☀️udpjgk9ubludpwsfy58udp” og lignende.

Sådan fikser du dit gamle Shopify tema

Kan du selv finde ud at redigere i koden i dit gamle Shopify tema, kan du forholdsvist nemt fikse problemet.

Find filen theme.liquid og tilføj denne stump kode:

{%- if request.path contains ‘/collections/vendors’ and collection.all_products_count == 0 -%}
     <meta name=“robots” content=“noindex,nofollow,nosnippet”>
{%- endif -%}

Så får du sat noindex, nofollow og nosnippet på Robots-meta tagget på alle sider i /collections/vendors-mappen i temaet. Derved undgår du, at Google indekserer dem, så du ikke får straf for link spam på din webshop.

Link spam i WordPress plugins

Nogle af de mest hyppige kilder til link spam på WordPress-hjemmesider er gamle plugins, som ikke er blevet opdateret for nyligt. Eller måske ikke vedligeholdes længere af udviklerne.

De er kendt for at autogenerere en masse sider, som ikke har noget relevant indhold for hverken mennesker eller søgemaskiner. Og fanger Google dem, tæller de ned i regnskabet.

Den slags kilder til link spam kan som regel fjernes ved at opgradere pluginet til den nyeste version. Eller finde et andet, hvis det ikke bliver vedligeholdt af udviklerne længere.

Det er dog sjældent helt nok. Du er også nødt til manuelt at gå ind og fjerne indekseringen af de sider, de gamle plugins allerede har oprettet. Eller afinstallere pluginet helt og i den forbindelse slette alle sider og data, som det har genereret. Og så installere den nye version af pluginet.

Det kræver dog en sikker hånd – og en indgående viden om, hvilke ”spam sider” de forskellige plugins er kendt for at oprette.

Endelig kan du også fjerne en del kilder til link spam i WordPress ved at sætte et SEO-plugin som f.eks. Yoast SEO korrekt op.

Få hjælp til at fjerne link spam fra hjemmeside og webshop

Er du ikke vild med at skulle rode med filerne til din webshop eller hjemmeside, eller indsætte kode på lykke og fromme?

Eller pille i plugins og slette sider fra din hjemmeside?

Så er det bare at kontakte os hos BYRO. Så klarer vi det for dig.

Samtidig kan vi så også lige tjekke din webshop eller hjemmeside for andre kendte tilfælde af ”selvgenereret” link spam. For et gammelt tema og gamle uopdaterede plugins er ikke den eneste måde, du kan få en ufortjent straf af Googles algoritmer og kunstige intelligenser.

Så vil du være helt sikker på ikke at skulle slås med den slags problemer, kan du også få os til at tjekke for, og fjerne de sider på din hjemmeside eller webshop, som Google opfatter som link spam.

Kontakt os i dag!

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939