fbpx
Vælg en side

Firmaets identitetsdesign bestemmer, hvilke kunder du får

Udseendet er det første, vi vurderer andre mennesker på. Og alle har deres egen idealer for, hvem der er smuk, og hvem der er grim. Præcis ligesådan er det med udseendet på dit firma. Derfor er det vigtigt, at du vælger et identitetsdesign, som får dit firma til at tage sig bedst ud hos dem, du allerhelst vil have som kunder. Læs med, og find ud af, hvordan det gøres i praksis.

De farver, skrifttyper og det logo som dit firma anvender i sin kommunikation og markedsføring, er det, som skaber firmaets visuelle identitet.

Det er – ligesom hvordan folk ser ud – med til at give potentielle kunder et (ofte ubevidst) førstehåndsindtryk af dit firma. For lige som vi har forskellige præferencer for folks udseende, har vi forskellige præferencer for, hvilke farver og former der er pæne og grimme. Og hvad forskellige farver og farvekombinationer får os til at føle og fornemme om firmaet bag.

Derfor kan du målrettet tilpasse dit firmas visuelle identitet efter, hvilke kunder du ønsker at tiltrække. Og hvilken fortælling om dit firma, du ønsker at skabe i hovedet på dem.

Det kan et godt identitetsdesign hjælpe dig med.

Hvad er identitetsdesign?

Et godt identitetsdesign er med til at differentiere dit firma visuelt fra dets konkurrenter, og hjælper med at skabe genkendelighed og tillid hos de kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter, som firmaet tiltrækker.

Identitetsdesign er en målrettet proces, hvor du får skabt en visuel identitet til dit firma af et grafisk firma som f.eks. os hos BYRO. Identitetsdesignet omfatter typisk dit firmas logo, og de farver der bruges – kaldet et farveskema. Samt hvilken typografi og andre visuelle elementer, dit firma anvender i sin kommunikation på hjemmesiden, i online markedsføring og på tryksager.

Identitetsdesign hænger også tæt sammen med den brandingstrategi, som skal udtrykke dit firmas værdier, kompetencer, vision og mission. Identitetsdesign handler derfor ikke kun om logoer og farver, men også om hvilken storytelling og symboler, der kan formidle dit firmas værdier og fortælling.

Sådan skabes et godt identitetsdesign – trin for trin

For at skabe et godt identitetsdesign er det vigtigt, at komme hele vejen rundt om firmaets kerneværdier, mission, vision og så videre. Ud fra dette kan der så vælges farver, skrifttyper og visuel formgivning, som understøtter disse.

Derfor kræver et godt identitetsdesign et indgående kendskab til bl.a. farvepsykologi og de ubevidste processer, der foregår i hjernen, når vi udsættes for visuelle synsindtryk. Det er dem, som er med til at få os til at fortrække nogle farver og visuelle udtryk frem for andre.

Typisk foregår designforløbet sådan her:

  1. Allerførst er det vigtigt at få en forståelse for firmaets “personlighed”. Hvilke kerneværdier, mission og vision har dit firma, hvilken “sag” er det sat i verden for, og hvilke kunder ønsker firmaet at tiltrække?
  2. Ud fra denne viden kan der så hentes inspiration i, hvilket identitetsdesign lignende firmaer anvender, og hvilke visuelle præferencer de kundesegmenter har, som du helst vil have som kunder. Inspirationen kan også hentes fra, hvilke farver der f.eks. er fremherskende i de materialer, I arbejder i eller de produkter, I sælger.
  3. Baseret på den inspiration, som er samlet sammen, udvikles der en række oplæg til et grundlæggende designkoncept baseret på designerens specialviden om de psykologiske faktorer bag et godt identitetsdesign.
  4. Derefter udvælges der typisk to af disse oplæg, der arbejdes videre på. Til hvert oplæg udvikles der et logo, ligesom der udvælges de skrifttyper, farveskemaer og andre grafiske elementer, der bedst udtrykker og underbygger den visuelle identitet og fortælling, du ønsker at skabe for dit firma.
  5. Ud fra disse to komplette oplæg, udvælges det endelige identitetsdesign. Er der uklarhed om nogle af detaljerne, eller ønsker du at mikse elementer fra de to design? Så kan der eventuelt udvikles små prototyper, som kan testes af på kunder og samarbejdspartnere, før identitetsdesignet fastlægges endeligt.
  6. Når det endelige identitetsdesign er fastlagt, udvikles der er stilguide, som definerer de forskellige designelementer på firmaets hjemmeside, i jeres online markedsføring og jeres trykte kommunikation – samt eventuelt også de emballager, som bruges til firmaets produkter. Så behøver du aldrig være i tvivl om, hvordan du implementerer firmaets identitetsdesign.
  7. Til sidst foretages den praktiske implementering af identitetsdesignet i firmaets webdesign, e-mails, brevpapir, fakturaer, biler, emballager, mærkning og alle andre steder, hvor den visuelle identitet kommer til udtryk.

Det er en proces, som kræver et tæt samarbejde mellem dig som virksomhedsejer eller -leder, jeres marketingafdeling, eventuel produktionen og det grafiske designbureau, du har sat på opgaven.

Få skabt et identitetsdesign, som tiltrækker de rigtige kunder

Har du brug for et bureau med stærke visuelle kompetencer til at lede udviklingen af dit firmas identitetsdesign, sidder vi klar til at hjælpe. Vi har skabt den visuelle identitet for firmaer som miniBOOSTER, Eegholm og Bund Deutscher Nordschleswiger m.m.

Så kontakt os i dag, og få en snak om, hvordan du får skabt et identitetsdesign, som taler ind til underbevidstheden hos præcis de kunder, du allerhelst vil have i din forretning.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939