fbpx
Vælg en side

Sådan trænger du gennem støjen på nettet

Hver dag udgives der hundreder af millioner nye sider på nettet. Alt for mange af dem er gentagelser af indhold, der allerede er skrevet om før. Intet under at hovedparten af alle de mange nye sider stort set aldrig bliver læst eller husket. Skal du trænge gennem støjen, skal du finde en niche, du kan gøre til din egen, fordi du har din helt egen tilgangsvinkel til den.

Vi kender alle sammen Chili-Klaus AKA musikeren og entertaineren Claus Pilgaard på grund af hans mange videoer af kendte – som f.eks. Bubber – der spiser frygtelig stærke chilier sammen med ham. Han blev kendt for sin passion for chili, netop fordi han inviterede kendte med til sine prøvesmagninger, der så blev optaget på video og lagt på nettet. Det var hans måde at bryde gennem støjen på nettet.

For rundt omkring på nettet kan du finde masser af andre sider, der skriver om chili – men ingen har eksemplificeret smagen og styrken af chili på den måde før.

Hvad var det egentlig Chili-Klaus gjorde?

Selv om de fleste nok vil pege på kendisfaktoren, som den overvejende årsag til Chili-Klaus’ succes, så kan vi alligevel lære noget af den og gøre ham kunsten efter – også uden at skulle have fat i en masse kendte personer.

For det Chili-Klaus grundlæggende set har gjort, er at tage sin viden om performancekunst og sin passion for stærke chili og bruge det til at skabe noget unikt indhold på nettet – og det kan du også gøre, hvad enten du er privatperson eller et firma, der har brug for mere opmærksomhed på nettet.

Start med at finde dit emneområde

Det handler med andre ord om at finde din eller jeres helt unikke vinkel på det emne, du interesserer dig for eller det fagområde, jeres virksomhed beskæftiger sig med.

Det starter med, at du skal finde det emneområde, du vil udgive indhold om. Som firma vil det oftest være inden for det fagområde, I arbejder. Her vil det være indlysende at skrive om de udfordringer og problemstiller, jeres kunder og kundeemner har, eller som jeres produkter eller tjenesteydelser kan løse for dem. Som privatperson handler det om, at krydse noget du har særlig god viden om med en passion, du har.

Her gør det ikke noget, at emneområdet er snævert. Hellere det end at I skyder med spredehagl og forsøger at dække alt. For jo bredere og mere generelt I skriver, jo mere grå, trist og kedelig, lyder I. I bliver kort sagt som alle de andre sider, folk kan finde om det emne på nettet. Der er ikke noget, der stikker ud, ikke noget I bliver husket på. Om det er hos jer eller hos konkurrenten, de har læst det – ja, det husker folk simpelthen ikke.

Mange tør ikke indskrænke emneområdet alt for meget, men bare se på Chili-Klaus: Efterhånden er det da blevet til en hel del videoer med kendte danskere, der spiser chili med ham – og undervejs får han igen og igen leveret sine pointer om, at chili rent faktisk har lige så mange smagsnuancer som både kaffe og vin. Det kan I også gøre, uden at folk ender med at blive trætte af, at høre de samme pointer flere gange.

Find så den unikke vinkel

Når emneområdet er afgrænset, kommer den svære del af processen – at finde jeres unikke tilgang til stofområdet – jeres tilgangsvinkel. For det kan godt være, at jeres pointer er nøjagtig de samme som alle andres, men er den måde I fortæller det på, jeres helt egen, kommer I til at stikke ud fra alle de andre – og det er lige præcis det, der gør, at folk kommer til at huske jer.

Ideen til den unikke vinkel kan være svær at få og skal måske hentes overraskende steder. Men det behøver slet ikke at være så vildt, som Chili-Klaus og hans videoer. Det kan også være en særlig holdning til emneområdet, en særlig tone i sproget eller noget helt tredje, der gør jeres indhold unikt.

Det vigtigste er, at det stikker ud fra konkurrenternes måde at skrive om emnet på – og at det bibringer læseren noget nyt, også selv om de pointer I kommer frem til, er stort set de samme.

Få hjælp fra en udenforstående

Oftest kan det være svært at finde den unikke tilgangsvinkel selv. For som fagmand kan du populært sagt have svært ved at se skoven for bare træer. Derfor kan det være en god ide at få hjælp fra udenforstående som f.eks. et bureau som vores.

Vi er en samling af kreative ildsjæle, der kan stille alle de rigtige – eller måske skæve eller direkte forkerte – spørgsmål og udfordre jer på den viden, I vil formidle.

Så tag kontakt til os i dag og lad os give dig en byro-oplevelse med jeres indhold.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939