fbpx
Vælg en side

Få flere lokale handlende fra Facebook

Har du en fysisk butik, kan du hente mange kunder i dagene op til jul, ved at udnytte mulighederne for at annoncere lokalt på Facebook. Ved at køre målrettede annoncekampagner til de Facebook-brugere, der er i nærheden at din butik, kan du øge antallet af kunder betydeligt i netop de vigtige sidste juledage.

Det er lige straks jul og inden vi får set os om, står vi midt i årets travleste tid – især hvis du har en fysisk butik eller en webshop på nettet. Men de færreste ejere af fysiske butikker, tænker over, at de rent faktisk kan trække rigtig mange kunder til via online annoncering op til jul. Det er nok kun noget, der virker for webshops, synes rationalet at være.

Men intet er mere forkert. For både Facebook og Google giver mulighed for at vise annoncer for lokale butikker og virksomheder til de brugere, der rent fysisk befinder sig i nærheden af de pågældende butikker og firmaer – og det kan du vinde mange kunder på, især op til jul.

Promovering af lokale virksomheder

Benytter du den særlige annonceringsform, der hedder “Promovering af lokale virksomheder”, kan du nå ud til alle Facebook-brugere, der befinder sig i nærheden af din butik. Du har tilmed mulighed for at få vist et landkort med en pil, der indikerer hvor din butik befinder sig, ligesom du kan tilføje en handlingsknap til annoncen, der åbner en rutevejledning i GPS’en på brugerens mobiltelefon, giver mulighed for at ringe til butikken eller sende en besked på Facebook til jer.

Endelig har du mulighed for at målrette annoncen mere specifikt mod den kundegruppe, jeres butik henvender sig til. Her kan du gå helt ned i at indskrænke visningen af annoncerne til folk, der interesser for specifikke produktkategorier, tv-programmer eller sportsgrene.

Promover din forretning til folk, der har besøgt jeres hjemmeside

Kører I med Facebook-pixel på butikkens hjemmeside, kan du tilmed oprette særlige annoncekampagner til folk, der har besøgt jeres hjemmeside tidligere og nu befinder sig i nærheden af jeres butik. Det giver næsten lige så gode konverteringsrater, som man ser det med webshops på nettet. For mange kan sagtens huske de har besøgt hjemmesiden og kunne måske derfor tænkes også at være interesseret i at besøge jeres fysiske butik.

Annoncér specialtilbud og tidsbegrænsede tilbud, mens de kører

Vil du maksimere effekten og øge chancen for, at folk lægger vejen forbi, kan du køre med en række specialtilbud til Facebook-brugere, der kommer forbi og siger at de har set annoncen på Facebook.

Du kan også promovere special- eller timetilbud på Facebook i takt med at de bliver tilgængelige i butikken, og dermed få julehandlende i nærheden til at vælge din butik frem for nogle af konkurrenternes.

Lær mere om kunder og julehandlende i nabolaget

Facebook tilbyder et særligt ”Lokalt indblik” til dig, der kører lokale annoncekampagner. Her kan du få mere at vide om, hvad det er for Facebook-brugere, der befinder sig i nærheden af din butik og ligefrem får hjælp til at vælge den promoveringsstrategi, der giver din butik den største synlighed.

Du kan selvfølgelig også bruge det til at lære noget om effekten af dine lokale annoncer og f.eks. se på, hvad det er for nogle kundetyper, der har set eller klikket på annoncen. Det kan give dig bedre indblik i, hvad det er for kundetyper, der reelt set er interesserede i jeres varer. Svarer det til det billede, du har af dine kunder i din butik? Eller?

Fremhæv fordelene ved at handle i en fysisk butik

En af de ting du kan gøre, der er med til at øge interessen for din fysiske butik lige i nærheden frem for at handle på en webshop, er at slå på de fordele, der er ved at kunne se, mærke eller prøve de produkter, der skal købes, samt den aktive sparring en levende ekspedient kan give kunden i selve indkøbssituationen.

Prøv også at annoncere for de mest populære varer til Facebook-brugere, der er i nærheden af butikken. Der er stor chance for, at de allerede har hørt om den pågældende vare i forvejen og måske har en eller flere, der ønsker sig denne. Ligger din butik lige om hjørnet, er det jo meget nemmere at hente gaven der, end at bestille den på nettet.

Få flere handlende i din fysiske butik via online annoncering

Vil du have flere gode ideer til, hvordan du kan få flere kunder i nærheden til at svinge forbi din butik ved at annoncere for butikken på Google og Facebook? Så kontakt os allerede i dag og lad os give dig en BYROCO-oplevelse med lokale annoncer på nettet.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939