Test dine Facebook annonce ideer med Facebook Creative Hub
Kunne du tænke dig at se, hvordan de mange forskellige Facebook-annoncemuligheder tager sig ud i praksis på dine egne annoncer, har Facebook netop åbnet op for et kreativt værksted, hvor du kan teste de mange forskellige annoncemuligheder af med dine egne ideer. Det mest smarte er, at du får mulighed for at sende din kreation over på din mobil, så du kan se, hvordan brugerne vil opleve annoncen i praksis på mobilen.
Facebook Creative Hub – kreativt center
Du finder den nye sandkasse her. På forsiden kan du læse lidt mere om, hvad du kan bruge de forskellige muligheder på sitet. I praksis har du disse tre forskellige muligheder:
Bliv inspireret – viser dig de forskellige annonceformater i aktion
Se formater – Gennemgår formaterne og deres muligheder mere detaljeret
Opret mockup – Gør det muligt at oprette eksempler på de forskellige annoncetyper
Bliv inspireret
Facebook tilbyder rigtig mange forskellige former for annonceformater. Der er canvas, video, 360 graders video, diasshows, roterende annoncer og simple billedannoncer. Selv om navnet på de enkelte muligheder er nogenlunde selvforklarende, kan det være rart at se, hvordan de rent faktisk ser ud.
Vil du se, hvordan de forskellige annonceformater ser ud i praksis, klikker du på Bliv inspireret i menuen øverst på siden. Her vises alle mulighederne på en gang og du kan så klikke på de enkelte muligheder for at se forskellige eksempler på dem.
Prøv at holde musen hen over en af mulighederne og se, hvordan det er muligt at interagere med den pågældende annoncetype. Det siger oftest mere end selv den mest grundige beskrivelse.
Klikker du på en mulighed, åbnes en side, hvor du kan se forskellige eksempler på implementeringer af den pågældende annoncetype. Nogle af annonceformaterne kan sættes op på rigtig mange forskellige muligheder. Alene video-annoncer er der 41 forskellige eksempler på.
Læs mere om formaterne
Vil du have mere viden om de forskellige annonceformater, klikker du på Se formater i menuen i toppen. Så åbnes en side med de forskellige formater, hvor du har mulighed for at klikke dig videre til en grundig beskrivelse af de enkelte formater. Du kan også klikke dig hen til de eksempler, vi lige har omtalt eller gå videre og oprette et annonce-mockup.
Opret et mockup
Den sidste mulighed på siden er så absolut også den mest interessante. Det er nemlig her, du kan oprette mockups af de forskellige annoncer. Vælg først en annoncetype under en af de andre menupunkter på siden og klik så på Opret mockup-knappen for at begynde.
Nu åbnes en annoncebygger, der minder meget om den, du normalt bruger til at oprette annoncer i på Facebook Business. Træk de forskellige elementer ind på siden og sæt annoncen op, ganske som du normalt ville gøre det.
Se annoncen på mobilen
Når du er tilfreds med annoncen, klikker du på Send til mobil-knappen øverst til højre på siden. Det opretter en notifikation i din Facebook app på din mobil. Den kan du klikke på, for at se annoncen som den vil tage sig ud for brugerne af Facebook på deres mobil.
Efter et lille øjeblik får du en notifikation på din mobil og kan så se, hvordan annoncen kommer til at se ud i praksis.
På den måde undgår du at få skabt annoncer, der ikke gør sig godt på mobilen, lige som du kan få valgt den annoncetype, der giver det bedste resultat for det billed-, video- og tekstmateriale, du har til din annonce.
Den sikre løsning
Synes du, at det virker besværligt at oprette Facebook-anononcer, eller vil du bare være helt sikker på, at din Facebook-annonce rammer målgruppen mest optimalt, står vi naturligvis altid klar til at hjælpe.
Så kontakt os allerede i dag og lad os give dig en byro-oplevelse med annoncering på Facebook og de mange andre platforme, der er tilgængelige online.
Sønderborg
Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg