fbpx
Vælg en side

Mange spørger: “Må min hjemmeside være baseret på en skabelon?”

Enhver kan hente og installere et flot og smart WordPress-tema til deres hjemmeside. Men skal du have et troværdigt website, der skiller sig ud fra konkurrenternes, skal designet være unikt og der skal være lækre billeder og flot opsatte tekster på de enkelte sider. Det får du ikke ud af boksen med et gratis eller billigt WordPress-tema.

Skal du starte en ny firmahjemmeside, en blog eller en lille webshop, er det første råd, du sikkert får, at finde et flot WordPress-tema, du kan bruge til din side. De kan hentes helt gratis eller købes for småpenge rundt om på nettet – og ja, indrømmet – det er meget billigere, end hvad du skal give for et WordPress-tema, der er bygget helt fra bunden.

Ulempen ved at bruge den slags temaer er, at du nemt kommer til at ligne andre og får engelsk tekst på nogle af standard-elementerne. Derved bliver det svært – udover logoet i headeren – at skille sig ud fra andre sider, der bruger samme tema. Samtidig ender du med at have engelsk tekst, der afslører overfor de besøgende, at der er tale om et standardtema og at jeres hjemmeside næppe er det, I prioriterer højest hos jer.

Undgå at blive anset for at være netsvindlere eller amatører

Det er faktorer, der er med til at underminere jeres sides troværdighed – desværre også i nogen grad i Googles øjne. De bruger sprogforskelle mellem indhold og elementer som knapper og menuer, som et tegn på, at jeres side måske ikke er det, den giver sig ud for at være. For alle nettets svindlere og amatører bruger også standardtemaer.

Du kommer til at ligne alle andre

Køber du eller vælger du et gratis WordPress-tema, kan du roligt regne med, at der vil være mange andre hjemmesider på nettet, der bruger det samme tema. Det betyder, at du måske ender med at se ud som nogle af dine konkurrenter – temaerne hitter oftest inden for bestemte brancher – eller bliver slået visuelt i hartkorn med brancher, som du måske slet ikke har lyst til.

Det forstærkes af, at der nemt går mode i temaer. For kommer der et nyt, flot tema, der slår på nogle af tidens populære designtendenser, ender det med at blive anvendt af alle og enhver – for hvem vil have et grimt tema på deres hjemmeside?

Engelske tekster undergraver hjemmesidens troværdighed

De fleste WordPress-temaer kommer oftest med engelske tekster til knapper, hjem-menupunktet og andre faste elementer. Alt efter hvor forudseende udviklerne har været, kan det betyde, at du skal på jagt med tættekammen i koden, for at få skiftet de engelske tekster ud med danske.

Det er dog dels sin sag at finde og skifte – især hvis du ikke er en kodehaj – og dels ender det oftest med at skulle gøres igen, næste gang du opdaterer siden med en ny version af temaet. For ligesom med plugins, kommer der løbende nye versioner af temaerne, hvor der er lukket sikkerhedshuller i koden eller tilføjet ny funktionalitet.

Flere og flere temaer – især dem du skal give penge for – fås dog i danske versioner eller også er alle tekster fra de faste elementer samlet på en side i opsætningen, hvor du nemt kan oversætte dem. Endelig er der igen andre temaer, der kræver, at du installerer et lille program, der hedder PO-Edit. Det er et oversætterværktøj, der er specielt udviklet til formålet og som det er nemt at anvende, hvis temaet er forberedt for det.

Vær unik og øg troværdigheden

Skal du øge troværdigheden for dit firma og dets hjemmeside eller webshop, er det derfor nødvendigt, at jeres design skiller sig ud fra andre. Det behøver ikke betyde, at du ikke kan tage et ”standardtema” og tilpasse – det er der masser af kunder, der beder os om. Men tilpasningen skal gøre temaet så unikt, at du er helt sikker på, at jeres side ikke kommer til at ligne andres.

Jo mere temaet bliver jeres eget, jo mere troværdighed får I. Det er af samme grund at store sites som Berlingske, Samvirke og andre medier, samt de store virksomheder herhjemme får udviklet deres eget webdesign på siderne. Det er med til at give dem troværdighed og autoritet. Det ville da virke lidt underligt, hvis Mærsks hjemmeside var bygget i TwentyTen, der er et af de gamle standardtemaer, der fulgte med WordPress i mange år.

Brug et Theme Framework

Er du rigtig smart, dropper du at købe et tema på f.eks. ThemeForest eller tage et gratis-tema fra WordPress.org og bede os tilpasse det. I stedet investerer du i et stærkt såkaldt Theme Framework, hvor det er muligt at købe såkaldte child themes, der genbruger koden fra modertemaet, men har et andet design.

Her er det muligt for os at bygge nye child themes, der genbruger funktionalitet fra modertemaet og hvor der måske er udviklede specielle plugins til, der tilføjer ny, relevant funktionalitet til. Det betyder samtidig, at du kan opdatere modertemaet, uden at det sletter dine designmæssige ændringer og tilpasninger af knaptekster med videre. Endvidere skal vi ikke sætte os ind i en helt ny opsætning og ny kodebase hver gang. Det sparer du penge på, når regningen for udviklingen skal betales.

Vælger du f.eks. et tema som Divi fra Elegant Themes, får du samtidig et stærkt værktøj til at skabe flotte og helt unikke designs på de enkelte sider på hjemmesiden. Det er yderligere med til at styrke jeres troværdighed og gør det mere spændende for de besøgende at gå på opdagelse på jeres hjemmeside.

Temaet indeholder en masse praktisk funktionalitet i sig selv og så kan det tilpasses målrettet til henholdsvis mobil, tablet og computer, uden at der skal kodes en linje.

Få en byro-oplevelse med webdesign

Vil du sikre dig, at jeres hjemmeside eller webshop giver den fornødne troværdighed? Så få udviklet et unikt webdesign til siden. Det behøver ikke betyde, at det skal kodes fra bunden. Vi har erfaring med både Joomla, WordPress og flere andre CMS-systemer. Så hos os kommer I ikke til at betale vores lærepenge.

Kontakt os i dag og lad os sammen lægge en plan for, hvordan I kan få en stærkere og væsentligt mere troværdig positionering på internettet med et unikt, flot webdesign!

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939