fbpx
Vælg en side

Sådan lægger du en skudsikker content marketing-strategi

Når du skal lægge en content marketing-strategi, der skal have de bedste forudsætninger for at give jer en målbar effekt, skal du starte med at besvare det mest oplagte spørgsmål først. Det er ”hvorfor?”. Når først det er på plads, bliver det straks meget lettere at lægge jeres content marketing-strategi.

Skal du lægge en content marketing-strategi, springer de fleste oftest de mest indlysende, men også mest kedeligste trin over. For hvorfor skal I egentlig bruge content marketing, og hvilken effekt forventer I, at få ud af det – og hvordan skal den skabes.

De fleste vil sikkert meget hellere snakke om, hvilke indholdskampagner og hvilket indhold der skal indgå i jeres content marketing-strategi. Men uden et konkret forretningsmæssigt mål at sigte efter, ender indholdsproduktionen nemt med at skyde i alle mulige retninger – fordi I nu en gang synes, at de eller de emner er de mest interessante.

Men hvad synes jeres potentielle kunder er interessant, hvilke problemer bakser de med, og hvordan kan det brydes om til noget, der støtter op omkring jeres forretningsmål for jeres content marketing. Det sidste er det, som ”hvorfor’et” gerne skal skabe klarhed om.

Hvad er jeres forretningsmål for jeres content marketing?

For hvad er egentlig det overordnede forretningsmål med at bruge content marketing i jeres markedsføring? Er det for at spare på annoncebudgettet, for at skabe større synlighed om virksomheden eller…

Nej! Handler det i bund og grund ikke om at tjene flere penge på jeres tilstedeværelse på nettet enten i form af en hjemmeside, en webshop eller en digital tjeneste af en art? Svaret er ”Jo” i alle tre tilfælde. For hvordan skulle jeres forskellige digitale kanaler ellers nogensinde blive rentable.

Så vær ærlige omkring formålet fra starten, og definér så en forretningsplan og nogle forretningsmål for jeres content marketing, der er lige så ærlige. Det gør det nemmere løbende at evaluere og skrue på strategien. Uden den del på plads først, ender I med at løbe rundt som hovedløse høns.

Hvem er målgruppen, og hvad kan I hjælpe den med?

Det næste punkt i jeres content marketing-strategi handler om at få defineret jeres målgruppe. Det handler ikke kun om de demografiske detaljer som f.eks. alder, køn, husstandsindkomst og hvor i landet, folk bor.

Det handler i høj grad lige så meget om målgruppens præferencer for internet-, nyheds- og underholdningskanaler, deres syn på tilværelsen, deres værdier og deres drømme for fremtiden. Bløde værdier som kræver en nærmere analyse eller et nærmere kendskab til målgruppen at få defineret.

De er vigtige, fordi I kan bruge dem som referencer, når I udvikler indhold til målgruppen. Derved kommer I til at virke som en gammel ven, der kender dem indgående – og det skaber både mere forståelse og større tryghed omkring jer og jeres produkter hos målgruppen. De her folk kender os, og vil os det godt.

MEN aller-, aller-, aller-, allervigtigst er det at få identificeret de relevante problemer – og symptomer på dem – samt udfordringer, mål, drømme og trusler, som målgruppen bakser med. Det skal naturligvis kun være dem, som jeres produkter eller tjenester kan løse. Samtidig er det vigtigt, at det er noget, som målgruppen kan identificere sig med.

For det nytter ikke noget, at I drømmer nogle scenarier op, der passer med de produktegenskaber og muligheder, jeres produkter og tjenester kan løse. Det skal være autentiske problemstiller eller symptomer, I kan forklare dem problemet bag. Derved kommer I til at få større autoritet, vise at I kender målgruppen, og fremstår som dem, der kan hjælpe målgruppen videre!

Vælger I den modsatte fremgangsmåde, kommer I til at fremstå som irrelevante for jeres målgruppe.

Hvor er konkurrenterne – og hvor er I selv?

Det er også en god ide at tage et seriøst kig på jeres konkurrenter. Hvad gør de inden for content marketing i dag, hvordan ligger de i søgeresultaterne, og hvor succesfuldt synes deres content marketing at være.

Når den tid kommer, så lad være med at planke deres indhold. Søg inspiration i det, og den dag der skal skrives om det samme emne, skal I sørge for at give jeres unikke take på det. Ellers kommer I bare til at lyde som alle andre – og hvorfor skal folk så vælge jer?

Kig også på, hvordan I markedsfører jer i dag, og hvor stor gennemslagskraft den markedsføring og annoncering har. Laver I allerede content marketing, hvordan har den så bidraget til jeres indtjening? Hvor ligger jeres indhold i søgeresultaterne og så videre.

Hvilke kanaler skal I anvende?

Målgruppeanalysen og jeres eksisterende erfaringer med content marketing, PPC-annoncering og andre former for online markedsføring, giver jer sikkert også nogle indikationer på, hvilke kanaler I skal bruge.

Lad være med at lege lemminger og gøre som I regner med, at folk forventer, eller som jeres konkurrenter gør. Undersøg de forskellige muligheder, brug jeres tidligere erfaringer, oplysninger om målgruppens kanalpræferencer og så videre til at identificere de bedste kanaler til at ramme jeres målgruppe med.

Husk også, at opstille et mål og en strategi for hver enkelt kanal – og tænk i hvordan kanalen kan anvendes til at promovere hvert evig eneste stykke indhold, som I ender med at udvikle.

Og så er først tid til at lægge en content plan

Først når du har fået styr på alt det, vi allerede har gennemgået, kan du gå i gang med at lægge en content plan på kampagneniveau. Definér de enkelte kampagner 3, 6 eller 12 måneder frem i tiden – alt efter omfang og udviklingshastigheden i jeres branche – og hold hver enkelt kampagne op mod ”hvorfor’et” og de informationer, I har indsamlet om målgruppen, konkurrenterne og kanalerne.

Detailplanlæg derefter de enkelte kampagner, efterhånden som I tager fat på dem. Derved får du det bedste udgangspunkt for at skabe det mest optimale content marketing indhold, som kan støtte mest effektivt op omkring jeres content marketing strategi, og de forretningsmål I har med jeres tilstedeværelse på nettet.

Vi kan hjælpe jer hele vejen, hvis der er brug for det. Bare kontakt os via kontaktinformationerne nederst på siden.

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939