fbpx
Vælg en side

Alt hvad du skal bruge er en grafikker

Har du et regelmæssigt behov for at få løst grafiske opgaver, kan du med fordel leje en grafiker hos os. Så ved du, hvor meget du skal betale hver måned og kan fordele udgiften over 12 måneder, selvom du måske kun har arbejde til grafikeren i 6 af årets måneder.

Vores abonnementsordning er med andre ord en særdeles fleksibel løsning og kan skræddersyes helt præcist til din virksomheds behov. Det behøver heller ikke nødvendigvis kun at være grafisk arbejde, der indgår i abonnementet. Vi udfører også gerne SEO- og web-relaterede opgaver som en del af abonnementsaftalen.

Sådan fungerer aftalen

En abonnementsaftale fordrer selvfølgelig, at der er tale om en vis form for regelmæssighed i de opgaver, vi skal løse for jer. Men om det handler om, at vi skal komme en fast dag hver uge eller hver måned eller skal være der en hel uge hver anden måned eller måske bare en halv dag en gang om måneden – det er helt op til jer og det behov, som I har for at få løst grafisk arbejde.

Det kan også være, at I har en masse grafisk arbejde f.eks. tre eller seks måneder hver år, hvor I har brug for at have en grafiker in-house stort set hver dag. Det kunne f.eks. være, hvis I har en sæsonbetonet virksomhed, hvor der er mest aktivitet om sommeren eller i månederne op til jul.

Er det tilfældet, kan I fordele udgiften til grafikeren over 12 måneder i stedet for at få en kæmpe regning, de måneder hvor der er ekstra meget brug for grafisk ekspertise.

Så som du kan se er mulighederne mange, fleksibiliteten stor og du kan få det stort set, som du vil have det – bare opgaverne har en eller anden form for regelmæssighed.

Spar dyre licenser og dyrt udstyr

Som sådan behøver vi heller ikke komme og sidde hos jer, men vi kan nå mere og får en bedre kommunikation og sparring med jeres medarbejdere, hvis vi er fysisk til stede i virksomheden – og kørselen inkluderes bare i abonnementet.

Det betyder ikke, at I skal til at investere i en dyr arbejdsstation og dyre licenser til grafiske programmer. Alt hvad I skal stille til rådighed er bord, stol, strøm og internetforbindelse! Resten sørger vi for – både en slagkraftig computer og alle de ekstremt dyre specialprogrammer til grafisk arbejde, har vi med, når vi kommer.

En ekstra medarbejder i marketing

Vi ser vores abonnementsaftaler som et strategisk samarbejde med din virksomhed og derfor kan den medarbejder, I får ud med fordel indgå som en fast del af det team, der har mest brug for at få løst og have løbende sparring på grafiske opgaver. Det er oftest marketingafdelingen, men kan lige så godt være salgs- eller udviklingsafdelingen, hvis det er der, det meste af jeres grafiske arbejde ligger.

Uanset hvor I har behov for vores grafiske kompetencer, får I en god, kompetent medarbejder, der kan give jer den fornødne, professionelle sparring og løse opgaverne i tættere samarbejde med de relevante medarbejdere hos jer, end det ville være muligt over distancen.

Samtidig tilstræber vi, at det altid er den samme medarbejder, der kommer ud til jer hver gang. Det betyder også, at vedkommende lærer jer bedre og bedre at kende, så han eller hun skal bruge mindre tid på at sætte sig ind i opgaverne og leverer et meget bedre første skud på opgaven – hver gang! Det sparer jer også mange penge i længden!

Sådan får I mest muligt ud af ”Lej en grafiker”

Skal I have det største udbytte af en abonnementsaftale med os, er det vigtigt, at I sørger for at planlægge og samle al det grafiske arbejde, I har liggende. Så kan grafikeren klare det hele på en gang, den dag grafikeren kommer! Vi kan lave alt det, vi kan nå, mens vi er der – så sørg for, at der er nok at rive i.

Som en del af aftalen får I direkte adgang til vores ordresystem, så I kan samle og booke alle grafiske opgaver på et sted. Derved slipper I for at skulle afsætte en medarbejder til at koordinere opgaverne internt og vores grafiker kan se, hvor meget arbejde der venter til næste gang, vi kommer forbi.

Lej en grafiker i dag og få et bedre grafisk udtryk

Kan du se fornuften i at tegne abonnement på en grafiker, så kontakt os allerede i dag. Det koster ikke nær så meget, som du tror – og minimalt i forhold til den effekt, godt og professionelt grafisk arbejde har for kundernes oplevelse af jeres virksomhed!

Så ring allerede i dag og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan skrue en attraktiv abonnementsaftale sammen til jer!

Hov vent – måske var det smartere med et klippekort?

Har du ikke løbende grafiske opgaver, men bare brug for en grafiker i ny og næ, kan du i stedet overveje at købe et af vores klippekort. Det giver adgang til løsning af nøjagtigt de samme opgaver, som du kan leje en grafiker til. Læs mere om klippekortet her!

Vi skaber resultater,
skal vi mødes?

 

+ 45 7060 3939  /  byro@byro.dk

Wordpress webbureau
Wordpress webbureau
Hubspot bureau
Google Partner
bureau byro

Sønderborg

Asylvej 13, 1. 1 sal
DK-6400 Sønderborg

Kontakt os

byro@byro.dk

+45 7060 3939