fbpx
Vælg en side
01 Googles mobilindeks
01

Er du med i Googles mobilindeks?

Vidste du, at du kan følge meget nøje med i, hvornår Google sidst har indekseret siderne på din hjemmeside, samt om Google anser siderne for mobilvenlige og derfor har dem indekseret i det supervigtige mobile søgeindeks. Læs med her, og få at vide hvordan du tjekker det.

Har du ikke allerede sørget for, at din hjemmeside kører med et responsivt, mobilvenligt design, har du sikkert for længst mærket et fald i antallet af besøgende. For anser Google ikke din hjemmeside for mobilvenlig, flytter den ikke siden over i det meget vigtige mobile søgeindeks.

Det er det søgeindeks, der bestemmer, hvordan din side placerer sig i søgeresultaterne, når folk søger på Google fra deres mobiltelefon. Det er her langt hovedparten af Googles søgninger foretages fra i dag, og dette søgeindeks, der med tiden bliver det eneste, Google opdaterer.

Har Google ikke flyttet dig over i det mobile søgeindeks endnu, vil du opleve meget lavere placeringer i søgeresultaterne, når folk søger fra mobilen – eller slet ikke dukke op overhovedet. For Google prioriterer mobilvenlige sider først, når de skal vise søgeresultater til folk på mobilen. Det giver brugerne den bedste oplevelse med Google.

Er du med i Googles mobilindeks?

Hvordan finder du ud af, om du er optaget i det mobile søgeindeks

Så har du oplevet et fald i trafikken til din hjemmeside over det sidste års tid, kan det være en ide at undersøge, hvorvidt Google har optaget dig i det mobile søgeindeks. Har de det, har de givet dig en notifikation om det i Google Search Console. Det er det værktøj du og Google kan kommunikere med hinanden med omkring din hjemmeside, og her du kan se status for, hvordan Google ser på din side.

Kan du ikke finde den meddelelse, eller har du fået den slettet, kan du tjekke det på en anden måde. For i Search Console finder du også to værktøjer, der kan fortælle dig, hvorvidt Google anser din side for mobilvenlig, samt få overblik over, hvornår Google sidst har indekseret de forskellige sider på hjemmesiden.

Er du med i Googles mobilindeks?

Til at finde ud af, om du er med i Googles mobilindeks, skal du bruge URL Inspection-værktøjet. Her kan du undersøge Googles optegnelser om hver enkelt side på din hjemmeside, hvorvidt Google anser den for mobilvenlig, samt hvornår den sidst er blevet indekseret, og hvilken søgemaskinerobot der har crawlet den.

Bare klik på URL Inspection i navigationsmenuen til venstre inden på din hjemmesides Search Console. Angiv derefter den webadresse på hjemmesiden, du ønsker at tjekke i adressefeltet øverst på siden. Så slår Google siden op i deres søgeindeks og viser dig de optegnelser, de har lavet.

Har Google angivet at siden er mobilvenlig, bør siden være optaget i det mobile søgeindeks. Vil du være helt sikker, folder du Coverage-sektionen ud og tjekker detaljerne. Anvender Google deres Googlebot Smartphone til at indeksere siden med, er det det endelige bevis for, at den er optaget i det mobile søgeindeks.

Står der ikke, at siden er mobilvenlig og anvendes den almindelige Googlebot til indekseringen, er din side IKKE med i det mobile søgeindeks.

Men bare rolig: Står der, at Google har anvendt den almindelige Googlebot ved seneste indeksering og er siden angivet som mobilvenlig, behøver det ikke betyde, at Google ikke har optaget siden i sit mobilindeks. Prøv at bede om at få reindekseret siden, og tjek så op på det om et par dage igen.

Hvad gør jeg for at komme med i det mobile søgeindeks?

Vil du lave om på, hvorvidt Google anser din hjemmeside for mobilvenlig eller ej, skal du først og fremmest have opdateret dit webdesign, så det bliver mobilvenligt. Her er den eneste farbare vej at bruge et responsivt webdesign, der tager udgangspunkt i mobilversionen.

Har du allerede et responsivt webdesign, men er ikke blevet optaget i det mobile søgeindeks, skyldes det højst sandsynligvis, at det responsive webdesign er tilpasset til mobilen ud fra desktopversionen af designet. Det kan give nogle problemer, som gør, at siden alligevel ikke er mobilvenlig.

Her kan du med fordel få input fra Google selv ved hjælp af deres værktøj, der kan tjekke din hjemmesides mobilvenlighed. Her kan du få helt konkrete anvisninger på, hvad det er, du skal skrue på, for at siden bliver anset for mobilvenlig af Google.

Hvornår har Google sidst indekseret min hjemmeside

Har du netop ændret dit webdesign, går der lidt tid, før Google få indekseret siden og revurderet dens mobilvenlighed.

På de enkelte sider, du slår op med inspektionsværktøjet, kan du se dato og tidspunkt for, hvornår Google sidst besøgte siden. Du kan også bede Google reindeksere siden ved at klikke på Request indexing-linket øverst til højre.

Vil du have et samlet overblik over, hvornår alle dine sider på hjemmesiden er blevet indekseret, klikker du på Open Report-linket nederst i Coverage-sektionen. Så åbnes en side, hvor du kan få en status over, hvor mange sider der er indekseret, samt datoen for søgerobotternes seneste besøg.

Skal du have hjælp til at komme med i Googles mobilindeks?

Synes du, det lyder lidt for teknisk at skulle til at rode med webkode og alt muligt, kan du naturligvis altid spørge os om hjælp. Kontakt os via kontaktformularen her på siden, send os en mail på hl@byro.dk eller giv os et ring på 719-99-719.

Hubspot Bureau
Reklamebureau
Google Bureau